Træning af de studerende

[Angelo Derek Di Mercurio]

@benjamin|David Mulligan

---

Det var lige henover middag og de aurorstuderende havde haft teori indtil nu som naturligvis også var blevet afholdt af Angelo og i samarbejde med et par frivillige aurors da Angelo gerne gjorde brug af at hive andre ind da han trods alt ikke selv var i felten. Det havde været før han var blevet auror leder af de studerende, men da kun var 27 år gammel havde det også kun været 6 års erfaring i felten da Angelo målrettet havde gået efter at skrabe nok erfaring ind til at få sig et lederjob i stedet for. Det var meget mere ham at forberede og forme de unge. Angelo gik desuden op i pli og disciplin. Da frokosten var overstået og den havde fået lov til at synke en smule var det tid til de praktiske studier. Angelo havde guidet dem til det store indedørslokale der var til de aurorstudierne og slog dørene op. Nok havde de aurorstuderende været der før, men nogle gange var det nemmere at vise dem vej for at sikre sig at de alle var med.
"Denne time skal vi duellere. I starter med at duellere to og to og som I kommer igang vil jeg komme med distraheringer da det ikke kan lade sig gøre være fokuseret når I er i felten. Der vil altid være en masse på en gang" forklarede Angelo og så udover sin gruppe af studerende inden han nikkede ganske let over sine egne ord. "Sæt igang" sagde han bestemt og lod eleverne finde sammen og betragtede dem som de gik igang. Han havde sine planer om hvordan de skulle blive bedre i kamp og det her var en god mulighed. Det var et stort lokale de kunne være i selvom det var indenfor. På den måde slap de også for at deres besværgelser fløj helt ude af kurs.

//OOG: Ellers åben for alle aurorstuderende. Disse er kun tagged da de udviste interesse. Den vil desuden være åben for færdiguddannet aurors der vil være oppe på en duel//

[Deleted]

Benji havde slentret efter Angelo, deres lærer eller træner, eller hvad man nu kaldte sådan en type. En mentor, måske. Han måtte indrømme at han ikke havde hørt særligt godt efter i den teoretiske del af undervisningen, for det eneste han var interesseret i, var at blive færdiguddannet, så han kunne rykke op i graderne i Ministeriet. Han regnede slet ikke med, at han skulle bruge tid i felten som auror overhovedet, men han kunne godt lige strække den et år, hvis det skulle blive nødvendigt. Men alligevel havde han sin sædvanelige overlegene og hoverende attitude, da de trådte ind i lokalet de skulle bruge til at duellere i. Hans karakterer fra Hogwarts i Forvandling og Besværgelser havde været fine, så han regnede egentlig med, at han godt kunne klare sig fint i sådan en duel. Han så sig en smule omkring på de andre studerende, og udvalgte sig så en krøltop, som han slentrede hen til. "Mulligan," sagde han med en stemme der lød en anelse kommanderende. "Lad os øve os på hinanden," fortsatte han, i en lige så myndig tone. Hvis han en dag ville have en høj lederstilling i Ministeriet, kunne han lige så godt nu begynde at øve sig på at fremstå som en god leder, samtidig med, at det kun ville være en fordel at finde sig allierede allerede nu.

[David Mulligan]

David jokkede efter Angelo mod øvelokalet sammen med de andre studerende. Han var glad for, at de skulle ud og svinge lidt med staven for teori, var ikke ligefrem hans yndlings ting. Det var en vigtig del af uddannelse, det vidste han godt, det var også derfor, at han virkelig prøvede at koncentrere sig om at lytte og følge med - det kunne godt være en anelse svært, nogen gange. Han havde aldrig været typen, der hørte efter i timen, det kunne hans professorer på Hogwarts uden tvivl bevidne!
De trådte ind i det store øvelokale, og med det samme kunne han mærke, hvordan hans hænder begyndte at sitre efter at komme i gang. På Hogwarts havde hans absolutte yndlings fag været Besværgelser, faktisk havde han fået rigtig gode karakterer i det fag, og det kom ham virkelig til gode under auror-træningen. Duel var nok også det han bedst kunne lide ved hele uddannelsen! Han trak sin stav og snurrede rundt om sig selv for at finde en makker, da makkeren fandt ham. "Hva', Clifford, vil du da gerne have slag?" Henvendte han sig med et skævt smil til Clifford, og ignorerede den kommanderende tone, han havde haft, det var bare typisk tidligere Slytherin-elever, så det, var han jo vant til, men Clifford, ja, han var sgu flink nok alligevel!
Han placerede sig et par meter fra Clifford og pustede en krølle væk fra sine øjne og halvråbte så. "Er du klar?" Og kastede så lidt rundt med sin stav, inden han endeligt holdt den stille og var top-klar til at uddele lidt bank.

[Angelo Derek Di Mercurio]

Angelo valgte at betragte eleverne som de begyndte at finde sammen og hørte da også godt Benjamins kommentar til David. Han valgte ikke at kommentere på det. Han kunne trods alt genkende det fra sig selv. Han havde været nogenlunde på samme måde så det var ikke fordi det var noget som ville stritte ham helt vildt imod. Angelo havde også selv gået så direkte som han kunne efter sin stilling. Den eneste grund til det havde taget lidt tid var fordi Rachel havde besat den. Angelo drømte da også stadig om at komme endnu højere op, men igen krævede det at stillingen ville melde sig for han tog ikke ved som helst bare for at komme op i graderne. Han kunne egentlig hellere ikke lade være med at smile i sit indre over hvordan de forsøgte at få hinanden op at køre. Hans blik gled over på nogle andre studierne for at se hvordan de klarede den. Der var også nogle af de andre der havde igang i at trash talke, men så længe folk ikke rigtigt var gået igang så gad han ikke blande sig. De skulle være fokuseret på det som de havde igang i så han virkelig kunne bryde deres koncentration da det var langt mere realistisk.

[Deleted]

Benji grinede ad Mulligan's kommentar, et blødt dog humorforladt grin. "Vi får se," sagde han bare, mens han rullede sine ærmer op, langsomt og omhyggeligt. Han kunne godt lide at trække tiden ud, fordi han vidste, at det nok ville pirre Mulligan en smule. Mulligan virkede så ivrig efter at komme i gang at Benji bare nød at trække tiden en smule ud - selvfølgelig indenfor rimelighedens grænser. Han lod en hånd løbe igennem sit blonde hår, der efterhånden var blevet lidt halvlangt, og stillede sig så i den position de havde fået banket ind i hovedet at de skulle stå i, for at være parate til duel. En række af besværgelser og forbandelser føg gennem hovedet på ham, mens han overvejede hvilken han skulle lægge ud med. "Klar," meldte han Mulligan med hævet stemme og strammede sit greb om sin stav, mens han hævede den. Der var absolut ingen grund til at vente på et angreb fra Mulligan's side, og Benji ville gerne have overhånden. "Furnunculus!" råbte han, da han var sikker på at Mulligan var lige så klar som ham selv og svingede sin stav på præcis den måde han skulle, så en stråle skød ud fra den i retning af Mulligan.

[David Mulligan]

David rettede lidt på sin sorte og røde t-shirt, bare, for at den sad helt rigtig, når han skulle til at duellere. Den skulle jo ikke være skyld i et evt. nederlag. "Oh yes." Sagde han til Clifford, stadig med det skæve smil på læben. Det var efterhånden en del af ham, det var ret sjældent, at han ikke smilede. Han var jo heller ikke typen, der, rendte rundt og var, sur og negativ konstant, nej, han var det stik modsatte, og ærligtalt kunne han godt lide sin egen attitude. Ifølge ham gjorde det ham til et bedre menneske, men det kunne desværre ikke hjælpe ham på auror-uddannelsen, som faktisk var en af de få ting, han tog seriøst. Han ville gerne klare det og gøre et godt indtryk, han ville sgu blive til noget! Det havde ham og Daniel snakket om de sidste måneder på Hogwarts.
Han trippede lidt, som Clifford langsomt rullede sine ærmer op. David var ikke den tålmodige type, specielt ikke, når det gjaldt om en duel, så det irriterede ham lidt. Han ville bare gerne igang. "Kom nuu." Mumlede han så lavt, at det kun var ham selv, der kunne hører det. Alle skulle helst ikke have det indtryk af ham, at han ingen gang kunne vente på, at hans makker i duellering blev klar. Da Clifford endelig var klar, blev han lidt overrasket over den, første besværgelser, der blev sendt efter ham, men i sidste øjeblik fik han usikkert kastet sig selv lidt til side og afværget besværgelsen, så han endnu var, uskadt, men han følte sig stadig lidt vaklende, og det gjorde ham ret irriteret. Det var nu, han skulle være god! "Confundus." Sagde han og koncentrerede sig om at svinge sin stav korrekt, inden han af refleks hoppede et skridt til venstre og sendte endnu en besværgelse af sted, "Lammer."

[Angelo Derek Di Mercurio]

Angelo holdte stadig øje med sine elever, men han havde især øjnene på Mulligan og Clifford der så ud til at være efter hinanden. Angelo skød derfor et par lammere ind i mellem dem for at se deres reaktion. Der var ikke mange af de andre der så ud til at have et nærmest had som de to havde. Han ville desuden ligge pres på dem. Ellers blev man aldrig de bedste og hvis der var noget som Angelo ønskede af sine elever så var det helt sikkert at de blev blandt de bedste. De ville aldrig kunne få Garden ned med nakken hvis ikke de var de bedste der var. Angelo havde trods alt høj standarder for sine elever som han også havde haft til sig selv.